Vandrehistorien om den halve hue

Vandrehistorien om den halve hue

Kan man virkelig tage en halv studentereksamen på SOSU-skolerne, eller får man faktisk en hel hue???

Det hele startede med et billede.

 

En halv hat

Vi lavede sidste år en flot brochure, og pludselig i år gik snakken på uddannelsesmesserne og i 9. klasserne rundt om i hele Sønderjylland. For er det sandt, at man kan tage en halv studentereksamen på Social- og sundhedsskolen Syd? Billedet er fra en brochure, der reklamerer for vores EUX-velfærd. Og vi prøver bare at vise, at man kan blive to ting på én gang.

Vi har, med de bedste hensigter, prøvet at illustrere, at man kan kombinere en SOSU-uddannelse med en studentereksamen hos os, hvis man tager en EUX Velfærd. EUX er en fireårig uddannelse, som byder på alle gymnasiefag på højt niveau og en uddannelse til SOSU-assistent med mulighed for at få arbejde i hele sundhedssektoren straks efter endt uddannelse. Det er altså dobbelt op på uddannelse og kompetencer, og ikke noget halvt, men vi må jo nok indrømme, at studenterhuen på billedet kun er halv.

En halv student

Vi er så stolte af denne nye uddannelse, som betyder, at alle videreuddannelser er tilgængelige gennem kvote 1, efter man har afsluttet EUX. Man kan læse videre til fx læge eller jurist, eller komme direkte i arbejde på sygehuse og i ældreplejen straks efter de fire år.

Vi sidder også tilbage med en undren over, hvem der ville være interesseret i kun at tage en halv studentereksamen? Den kan man da med sikkerhed ikke bruge til noget som helst. Men vi beklager det med den halve hue på billedet, vi havde ikke forestillet os, at den kunne misforstås. Vi er i gang med at redesigne brochuren.

Webdesign byro aabenraa