Pop Up-restaurant overlever corona
For tredje år i træk inviterer SOSU Syd i Aabenraa 100 ældre borgere til en middag, der kokkereres og serveres af skolens elever sammen med kokke fra Meyers Madhus. Men pga. corona bliver det i år take away.
Udvalgte sosu-elever skal over 2 dage have særligt fokus på sund kost, værtskab og grundsmage mm., samtidig med, at de skal producere 100 kuverter mad til ældre borgere. Det er tredje gang 100 ældre skal bespises af SOSU Syd i december, men denne gang bliver det altså som take away.
SOSU Syd har gode erfaringer med samarbejdet med Meyers Madhus, og gennem læringsforløb bruge maden som middel til at blive klogere på sig selv som klasse, skabe et godt sammenhold og få erfaringer man kan trække på som færdiguddannet SOSU-assistent.
Ved af slutningen af det 2 dages forløb pakkes måltidskasser til alle de inviterede borgere med en to-retters menu. Maden, de får med hjem, er færdiglavet, og skal blot opvarmes og anrettes. De unge har også lavet portioner til sig selv, så de kan runde 2 hårde dage af med fællesspisning efter alle gældende regler og restriktioner selvfølgelig. For at vores ”gæster” til pop up middagen ikke skal blive corona-ensomme under måltidet hver for sig, pakkes der i hver måltidskasse mindst to måltider, så alle kan invitere op til 4 gæster til middag, og ingen sidder alene. Dermed giver eleverne værtskabet videre til gæsterne, som så kan servere et herligt måltid for nogle få nære venner eller familie.
Vi pakker også servietter, lys, et sangblad og lidt julepynt i kasserne, og så er der i hver kasse en rulle med småkagedej, som man kan bage sammen.
Så kan vi stadig fejre julen og det gode måltid sammen - hver for sig.
Arrangementet foregår fredag den 4. december, hvor I kan møde elever og kokke, og borgerne når de afhenter Måltidskasserne