Akut-uddannelse i at arbejde med Covid-19
Vi tilbyder på SOSU Syd et AMU-forløb på 5 dage, som gør deltagere fra diverse faggrupper klar til at kunne træde til og hjælpe med basal pleje i nødsituationer som Corona-pandemien. Hvis du er arbejdsløs, så spørg dit jobcenter, om du kan deltage.
Uddannelsens formål er at støtte borgere i et sundhedsvæsen, der er i en nødsituation og hvor der er brug for ekstra hjælp.
Uddannelsen har fokus på udvikling af basale, faglige kompetencer hos ikke uddannede sundhedsprofessionelle i forhold til at kunne løse opgaver med omsorg, pleje og praktisk hjælp hos borgere i primær sektor, i ikke-komplekse situationer og med tildelte borgere.
Deltageren vil få kompetencer til at kunne varetage, i samarbejde med sundhedsprofessionelle, basale omsorgs- og plejeopgaver, samt praktisk hjælp hos borgere i hjemmeplejen og på plejecentre. Deltageren vil ligeledes kunne dokumentere sine handlinger således, at de understøtter det tværprofessionelle samarbejde omkring borgeren.
Uddannelsen vil også kunne bruges til handicappede borgere i eget hjem, hvor der er brug for omsorgs- og plejeopgaver, samt praktisk hjælp.
Uddannelsen er udviklet i forbindelse med Corona pandemien og tænkes udfaset når pandemien er aftaget i Danmark.
Kursusstart for hold 1: 28. januar 2021
Kursusstart for hold 2: 04. februar 2021
Ansøgningsfrist Hold 1: 21. januar 2021
Ansøgningsfrist Hold 2: 28. januar 2021