Velkommen til virtuelt åbent hus
Vi glæder os til at byde jer indenfor, vise vores skole frem, møde jer og hører om jeres fremtidsdrømme. I denne omgang bliver det i en virtuel udgave – en forklaring behøves vist ikke.
Live præsentationer
Vi har sammensat et program, hvor du møder og kan stille spørgsmål til både elever og undervisere. Måske vil du vide mere om lektiemængden, det sociale liv på skolen eller noget helt andet.
Vores vejledere står også klar til at svare på spørgsmål om praktik, uddannelsens opbygning, læsevanskeligheder og meget andet.
Vi afholder 5 forskellige live præsentationer – Social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent, EUX & SSA samt vejledning. Alle præsentationer afholdes 3 gange: kl. 10:30, 11:00 og 11:30. Så har du god mulighed for at snuse til flere uddannelser og finde den helt rigtig for dig.
I de fire live præsentationer, som omhandler uddannelserne, møder du både elever og undervisere. I Vejledning møder du vores uddannelsesvejledere, en læsevejleder og praktikvejledere fra kommunerne.
Mød vores direktør Lotte eller tag en tur rundt på skolen
Vi har lavet to små videoer i den ene møder du vores direktør Lotte. I den anden tager Carina dig på en tur rundt på hele skolen. Her ser du vores lokaler, simulationsrum, hyggekroge og møder vores kok René. Du får også et indblik i nogle af de principper, vi tror på, fx har vi fokus på sundhed – noget vores elever sætter stor pris på.
Stiller dette ikke din nysgerrighed, lægger vi også en række videoer op, fra de forskellige uddannelser. Her kan du se og høre lidt om, hvordan et typisk undervisningsforløb foregår.
Uddannelsesvejledning
Vi håber, du får et godt indblik i vores skole og uddannelser og bliver lidt klogere på hvilken uddannelse, du skal kaste dig over. Husk har du spørgsmål, så er du altid velkommen til at ringe til vores uddannelsesvejledere på 73 33 43 00.