Temadag om Marte Meo
Vi tilbyder en temadag - den 18. marts 2021 - med fokus på betydningen af menneskelig kontakt med udgangspunkt i Marte Meo-metoden. Vi zoomer ind på relationers betydning for samspillet i pædagogisk og sundhedsarbejde med udgangspunkt i Marte Meo.
Dagen består af en blanding af teori og praksis, hvor deltagernes erfaringer inddrages og praksis illustreres gennem videoklip.
Marte Meo-metoden:
En central tanke i Marte Meo er, at vold og adfærdsproblemer oftest er en reaktion på afmagt og på et uhensigtsmæssigt samspil.
Marte Meo betyder ‘ved egen kraft’ og bygger på den pædagogiske tilgang, at vi lærer mest af at se, hvad der lykkes for os.
Metoden er videobaseret og fokuserer konkret på, hvordan man opnår et positivt støttende samspil mellem mennesker.
Metoden kan anvendes på alle typer af relationer og samspil, herunder mennesker med problemskabende adfærd og mennesker med demens.