Vi søger to undervisere med psykiatrierfaring
Kan du se dig selv som en del af en ambitiøs uddannelsesinstitution, hvor vi sammen uddanner fremtidens elitepraktikere? Så er det måske lige præcis dig, vi søger til vores uddannelser hos SOSU Syd.
Vores team SOSU søger:
- 2 undervisere med uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske/social- og sundhedsassistent og med praksiserfaring fra det psykiatriske område, som vil være en del af et læringsfællesskab.
Dine opgaver som underviser
Vores nye underviserkollega
Vi er på udkig efter dig som underviser, der:
- Har en uddannelsesmæssig baggrund som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.
- Har minimum 5 års erhvervserfaring inden for dit fagområde – og det er et plus hvis du har undervisningserfaring og en erhvervspædagogisk diplomuddannelse.
- Lyst og evner til at gøre undervisning og læring meningsfuld, praksisnær og anvendelsesorienteret med bl.a. inddragelse af (velfærds)teknologi.
- Har blik for elevers forskellighed og kan skabe lyst til læring.
- Som person har begge ben på jorden, har gode relationskompetencer, og har mod på at gå forrest som rollemodel for eleverne.
- Bidrager og værdsætter samarbejde og fællesskaber.
Team SOSU består af 23 dygtige og engagerede undervisere, der varetager faciliteringen af helhedsorienteret og praksisnær læring på Social- og sundhedshjælper- og Social- og sundhedsassistentuddannelsen herunder EUX Velfærd og DIGI Tech linjen. Teamet er organiseret i 5 professionelle læringsfællesskaber, der varetager planlægning og gennemførelsen af læringsaktiviteter, og som ud fra en fælles vision støtter og samarbejder med hinanden om at fremme og optimere elevernes læring og trivsel. Underviserne forbereder sig i fællesskab, hvor de inspirerer og giver hinanden sparring, så de kan levere førsteklasses undervisning til alle vores elever.
Stillingerne er på 37 timer med ansættelse 1. juli 2022.