Tour de SOSU
Motion skal ikke være kedeligt, på SOSU Syd forsøger vi at gøre det meningsfuldt. I denne omgang har vi kastet os over Tour de France-ruten.
Knap 12 Grundforløbselever har trænet op siden marts i motionstimerne og i fritiden
Vi startede på spinningscykel i Local Fitness og har trænet i alle motionstimer på skolens MTB. Motion skal ikke være kedeligt, PÅ SOSU Syd forsøger vi at gøre det meningsfuld og sætter fokus på fællesskab på tværs af hold. I denne omgang har vi kastet os over Tour de France.
I hælene på Touren
Vi cykler 10. juni. og skal cykle knap 80 km. Turen går fra centrum af Haderslev og via Tour de France-ruten til Aabenraa, hvor vi gør et kort stop ved skolen, som jo ligger op ad ruten, derefter cykler vi ad tour-ruten til Sønderborg.
Der er 4 medarbejdere, som cykler med og blandt eleverne er der nogle, som er vant til at cykle, men også nogle som aldrig har cyklet så langt før, og her har træningen op til løbet været en større udfordring, som nu er lykkedes. Vi cykler fra Haderslev kl. 8.30 og er forhåbentlig ved skolen 2 timer efter.
Fællesskab
Vi lægger stor værdi i, at vi skal cykle sammen og gennemføre sammen, selv om der er stor forskel på top og bund i ”feltet”, er det fællesskabet, den hyggelige tur og en markering af at Touren kommer til Danmark, der er i fokus.