SOSU-uddannelserne som lokomotiv for unge mønsterbrydere

Foto: Colorboks Foto: Colorboks

Kombinationen af teori og praktik tiltrækker unge fra familier, der ikke har tradition for uddannelse. Og når de har fået mod på at uddanne sig, vil de have mere, siger Sosu Syds direktør, Lotte Dalegaard Pedersen.

Hvis dine forældre er ufaglærte, er der 40 procents risiko for, at du også selv står uden uddannelse, når du er fyldt 25 år. Det fremgår af en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Men direktør på Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa, Lotte Dalegaard Pedersen, peger på, at undersøgelsen også indeholder en positiv nyhed:

- SOSU-uddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent ligger i top, når det handler om at tiltrække elever fra familier, der ikke har tradition for at tage en uddannelse. Erhvervsuddannelserne fungerer som et stærkt lokomotiv for unge, som gerne vil være familiens mønsterbrydere, siger hun.

24-årige Arngerd Palsdottir er en af mønsterbryderne på SOSU Syd. Hjemme på Sudurø i Færøerne arbejder mor i fiskeindustrien, og far har arbejdet mange år i entreprenørbranchen og forskellige industrier.

- Jeg kunne bare se, at sådan skulle mit liv ikke være, siger Angerd, for det meste arbejde for ufaglærte er fysisk hårdt, når man kommer lidt op i årene, og jeg vil også gerne have de valgmuligheder, som det giver at have en uddannelse, siger hun.

Derfor flyttede Arngerd fra Sudurø til Aabenraa som 16-årig og boede hos sin farmor, mens hun tog 10. klasse og senere uddannede sig til sosu-hjælper. Nu er hun i gang med assistentuddannelsen og bliver færdig i august 2021.

- Derhjemme var jeg i praktik i 9. klasse på sygehuset på Sudurø, og derfra var der slet ingen tvivl om, hvilken vej, jeg skulle. Det skal handle om mennesker og omsorg og ansvar. Min plan går ud på at arbejde nogle år som sosu-assistent på et sygehus og senere uddanne mig videre til ambulanceredder, siger Angerd.

Ifølge Lotte Dalegaard Pedersen er Arngerd et typisk eksempel på de stadig flere mønsterbrydere, der søger ind på erhvervsskolerne. Og det er blevet almindeligt, at sosu-uddannelserne bruges som elementer i planlægning af et karriereforløb:

- De unge er bevidste om, at sosu-uddannelserne er gode byggesten, hvis de får mod på at uddanne sig videre til for eksempel sygeplejerske eller ergoterapeut eller fysioterapeut. Der er masser af muligheder, og man arbejder sig op trin for trin. Når de først har fået mod på at skaffe sig kvalifikationer, vil de have mere, siger hun og fortsætter:

- Mange mønsterbrydere vælger sosu-uddannelserne, fordi der er en god vekselvirkning for dem, der måske har lidt berøringsangst i forhold til det boglige. Straks efter det første skolemodul kommer de i praktik og skal bruge de sider af sig selv, som man langt hen ad vejen ikke kan læse sig til. Det handler om praktisk faglighed og overblik og empati og samarbejdsevner, og på den måde får de hurtigt nogle succesoplevelser, som opvejer, at de i begyndelsen skal arbejde lidt hårdere med det teoretiske.

På SOSU Syd kan man også møde 18-årige Natasja Gydesen fra Als, som i sommeren 2018 begyndte på EUX-uddannelsen til pædagogisk assistent. På fire år får hun en gymnasial uddannelse og en erhvervsfaglig uddannelse i samme pakke. Og Natasja er den første i sin familie, der tager en uddannelse:

- Min mor er kvalitetschef i et rengøringsfirma, men har ingen formel uddannelse, og min far er hos Danfoss og har heller ingen uddannelse. De er glade for deres job, men de ville nok have valgt anderledes, hvis de havde haft de samme muligheder for at tage en uddannelse, som vi har i dag. De støtter mig alt, hvad de kan, i min beslutning om at gå på EUX og blive pædagogisk assistent og få den frihed, som det giver at have papir på sine kompetencer, siger hun.

Også for Natasja var det praktik og brobygning i folkeskolen, der gjorde udslaget, da hun skulle vælge uddannelse:

- Jeg var to gange i praktik i en daginstitution, og jeg faldt fuldstændig for, at børnene er så umiddelbare, og at man bare skal være sig selv over for dem. Jeg kan rigtig godt lide at arbejde med børn, og på uddannelsen får jeg de nødvendige pædagogiske værktøjer, siger hun.

 

Arngerd Palsdottir        Natasja Gydesen 002

Arngerd Palsdottir fra Færøerne læser
til sosu-assistent. Hendes forældre er ufaglærte,
og Angerd vidste tidligt, at hun vil tage en uddannelse,
fordi det giver frihed og valgmuligheder,
som hendes forældre ikke har. (Privatfoto)

     Mønsterbryderen Natasja Gydesens forældre har ingen
   uddannelse, men Natasja er i gang med EUX Velfærd.
   På fire år får hun en gymnasial uddannelse og uddannelsen
   til pædagogisk assistent. (Privatfoto

 

 

Flere nyheder

  • 1
  • 2
  • 3
Prev Next

PA-elever inviterer børnehave indenfor

På SOSU Syd er det en central del af undervisningen...

15-11-2019

RK hvaf’for noget?

Mette Simonsen er mødt op på SOSU Syd i Aabenraa...

04-11-2019

SOSU-uddannelserne som lokomotiv for unge mønsterbrydere

Kombinationen af teori og praktik tiltrækker unge fra familier, der...

29-10-2019

Postkort fra Barcelona - Kathleen Brylle

Jeg startede på SOSU Syd d. 6 august 2018 og...

21-10-2019

Postkort fra Malta - Birgitte Bang

Jeg er Social- og Sundhedsassistentelev fra 2017 og er på...

17-10-2019

Postkort fra Norge - Ghassan Tartoussi

Kære SOSU Syd Mit navn er Ghassan Tartoussi og jeg kommer...

17-10-2019

To nye uddannelsesledere

SOSU Syd har ansat Marianne Havn og Tina Mette Dominicussen...

11-10-2019

10. klasses elever trækker i SOSU-uniformen

17 elever fra 10. Aabenraa får i uge 41 en...

10-10-2019

SOSU SYD - elever hyldes til uddannelsesaften

Pressemeddelelse fra Aabenraa kommune:  Borgmester Thomas Andresen byder mandag og tirsdag...

07-10-2019

Stillingsopslag: Sygeplejefaglig underviser

Social og Sundhedsskolen Syd søger underviser til kursusafdelingen. Har du...

04-10-2019

SOSU Syd vinder Regionsmesterskabet i SOSU Skills

Det blev SOSU Syds elever Signe Thiesen og Signe Nissen...

03-10-2019

SOSU Syd afholder Regionsmesterskaber i SOSU Skills

Snart skal danmarksmestrene i SOSU-faget findes, og konkurrencen indledes med...

01-10-2019

Stillingsopslag: Demensunderviser

Genopslag. Brænder du for demensområdet og har du lyst til at...

01-10-2019

SOSU Syds elever får maddannelse

68 elever på SOSU Syd blev i dag uddannet til...

26-09-2019

Ruben Søltoft på SOSU Syd

Elever på SOSU Syd har fået et gratis comedy-show som...

23-09-2019

SOSU Syd afholder regionsmesterskab i SOSU Skills

Kom til regionsmesterskaber i SOSU Skills lige her på SOSU...

13-09-2019

SOSU Syd skal udbyde AMU til sygehusvæsenet

Inkontinens, sårpleje og injektion af medicin. Det er bare nogle...

10-09-2019

AFLYST -Temaeftermiddag om BBAUM i forflytning

  Temadagen er aflyst pga. sygdom. Vi arbejder på at tilbagebetale...

30-08-2019

Webdesign byro aabenraa